Ordet aggressivitet anvendes ofte forkert med en negativ klang. Ordet bliver associeret med, kamp, strid og vold. I virkeligheden kan aggressivitet ifølge nogle forskere endda være det, der muliggør personlige forhold – altså grundlaget for venskab og kærlighed.

Aggressivitet er en drift, en målrettet energi, som udløses ved mødet med en artsfælle. Artsfæller konkurrerer om livsnødvendige goder som føde, territorium, sex, m.m. Aggressivitet gør, at dyret til at begynde med, har mest lyst til at slå den anden ihjel, eller i det mindste at at jage den anden på flugt.

Nogle dyr har fundet ud af, at de behøver hjælp fra artsfæller for at overleve. En ulv alene har svært ved at skaffe sig føde. Er de 2 , forøges chancerne betydeligt, og med 3 kan de gå på systematisk jagt.

Selektionen favoriserer således hos nogle arter de dyr, som bedst kan dæmpe deres aggressivitet og bedst kan indgå samarbejde med deres egne artsfæller.

Aggressivitet forsvinder ikke hermed, men antager andre former som, ritualiseret adfærd: hilsecermonier, pacificeringsgebærder, rangorden, og meget mere, som alle har med aggressivitet at gøre.

I stedet for at myrde hinanden, engagerer dyrene sig nu i ritualiseret adfærd, hvorved de beholder en del af den oprindelige aggressivitet, uden dog at skade sig selv, og forringe deres chancer for overlevelse.